Næstved (og omegn) i billeder - dengang & nu

Næstved (og omegn) i billeder - dengang & nu er en Facebookgruppe, hvor man kan dele nye og gamle billeder fra Næstved-området. Udover Facebook er gruppen også på Instagram og YouTube.

Gruppen udspringer af et ældre projekt, hvor et af mine første forsøg på at lave en hjemmeside var en side med nye og gamle billeder fra Næstved, inklusiv diverse temaer om industri, kultur m.m. Det var inden de sociale medier gjorde det nemt at dele og nå ud til mange mennesker.

Nu er Facebookgruppen altså en realitet. Alle er velkomne til at dele billeder, videoer og fortællinger om og fra Næstved og omegn. Som gruppenavnet indikerer, er både nye og gamle billeder velkomne. Eneste krav er at de skal være taget inden for den nuværende kommunegrænse.

For at gøre gruppen så levende som muligt, er Næstved (og omegn) i billeder - dengang & nu også at finde på Instagram og YouTube. Her er planen at dele gode billeder og videoer fra gruppens medlemmer.


Links
Facebook

Instagram

YouTube


*Billedet herover til venstre viser Susåen med Storebro i baggrunden. Til højre ses samme sted i dag. Læs mere om området og se flere billeder fra dengang og nu
her.


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (juni 2023 / redigeret april 2024)