Om siden

Det første spadestik til nærværende hjemmeside blev taget i efteråret 1998. Siden åbnede i 1999 under det mundrette navn "Tims side om Næstved Boldklub" og er i dag den ældste uofficielle fodbold-fanside i Danmark. Idéen til hjemmesiden opstod, fordi der i internettets barndom ikke fandtes nævneværdig information om "de grønne", og så var der ikke andet at gøre, end at begynde at skrive selv.

Senere skiftede siden navn til det - i hvert fald dengang - noget smartere "Absolute Næstved" og i 2001 fik den sit nuværende navn "Næstvedfan.dk".

Hjemmesiden bragte i de efterfølgende år alt nyt om fodbolden på Rolighedsvej. I en lang periode blev siden opdateret med nyheder hver eneste dag hele året rundt. Det kunne ingen andre klubsider - officielle som uofficielle - prale med. Ikke engang de store Superligaklubber.

Med tiden blev det dog sværere for et enmandsprojekt som "Næstvedfan.dk" at følge med og levere nyhederne, mens de stadig var nye og friske. I slutningen af 00'erne blev Facebook hvermandseje og pludselig kunne alt - inklusiv nyheder om vores lokale fodboldhelte - deles i samme øjeblik de ramte nettet. Dette kunne aflæses på sidens besøgstal. Derfor valgte jeg at lukke ned for nyhederne ved udgangen af 2014 og udelukkende fokusere på nostalgien.

Hovedparten af de ting som ses på siden er fra egen samling. Jeg modtager dog gerne billeder og andet materiale, hvis I har noget liggende i gemmerne som I vil dele med sidens besøgende.


Tak til følgende personer:
Jesper Hallgren (for hjælp til at sætte navn på en række spillere på holdbillederne)
Tommy Eriksen (for lån af diverse materiale)
Poul Thaarup (for de tilsendte NU billeder, autografer og andre gode sager)
Kim Broskov Frederiksen (for lån af kampprogrammer m.m.)
Anders Bo Rasmussen (foræring af kampprogrammer)


Kilder:
Næstved Boldklub
NIF Fodbold
Næstved Tidende/Sjællandske
Næstved Bladet
Ugebladet Næstved
Ekstra Bladet
BT
Berlingske
JP
Tips-bladet
Alt om Sport
Carlsens fodbold-årbøger
NæstvedArkiverne


Siden er langt fra færdig. Der er stadig masser af nostalgi, der mangler at blive bragt. Følg opdateringerne under menupunktet ”Senest opdateret & arkiv” og på Facebook.